Særudgave: Genspects guide for forældre til børn med kønsidentitetsproblemer

Genspect er en international alliance af fagfolk, forældregrupper, transpersoner, detransitioners, altså mennesker, der har fortrudt deres kønsskifte, og andre, der ønske behandling af høj kvalitet til køndiverse unge.

Genspects motto er “En rationel tilgang til køn” og organisationen er, ligesom Dansk Regnbueråd, stærkt bekymrede over den i øjeblikket dominerende "kønsbekræftende" tilgang til børn og unge med kønsidentitetsproblemer. I stedet foretrækker GenSpect en terapeutisk tilgang, der tilbyder en mere udforskende tilgang til køn.

Ved at forene 25 forskellige organisationer i 23 lande taler Genspect ikke kun for nogle få: De taler for tusinder.

Lotte Ingerslev, der driver den danske blog transkøn.dk, har lavet en dansk oversættelse af Genspects guide til forældre og andre, der er i berøring med børn, som kæmper med kønsidentitetsproblemer. Det er en meget velovervejet og konkret vejledning, der altså nu foreligger i en dansk version.

Hvor Genspect er en førende international resurse på området, er transkøn.dk Danmarks førende. På transkøn.dk kan man - på dansk - finde oplysninger, undersøgelser og data, ja, kort sagt, alt, hvad man bør vide om problematikkerne vedrørende børn med kønsidentitetsproblemer - også de oplysninger, som man ikke nødvendighed får af det danske sundhedssystem, hvis ens barn skulle ende i et udredningsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på at få et såkaldt kønsskifte.

Vi har valgt at udgive den følgende audioversion af guiden som en selvstændig  Regnbue-rod podcast, fordi vi finder vejledningen utrolig vigtig og velskrevet. Den skrevne version med grafer, illustrationer og dokumentation kan du læse her.

Lyt med nu, så du er bedre rustet til at træffe de rigtige beslutninger for og sammen med dit barn. Og husk at du altid kan henvende dig til Dansk Regnbueråd, hvis du har brug råd og vejledning om alternativer til det danske sundhedssystems nuværende behandling af børn og unge med kønsidentitetsproblemer.

Klik her for at blive medlem af Dansk Regnbueråd.
Abonner gratis på vores Substack-blog her.
Følg Dansk Regnbueråd på Facebook.
Følg Dansk Regnbueråd på Twitter.
Besøg vores hjemmeside her.

Transcript

GENSPECT
KORT GUIDE TIL FORÆLDRE 

Denne korte guide er skrevet til forældre til kønsdiverse børn. I en verden, som presser mere og mere på for, at vi skal sætte folk i kasser, ønsker vi at skabe plads til en bredere forståelse af mennesker, som ikke passer ind i de stereotype opfattelser af kønsrollerne. 

KOMMUNIKATION 

Når du ønsker at støtte dit barn, er det allervigtigste, du kan gøre, nok at forsøge at forbedre kommunikationen i familien. Det indbefatter bl.a. aktiv lytning, hvorved forældrene kan engagere sig fuldstændigt i at lytte på en positiv, dyb og opmærksom måde, mens barnet taler. 

Det kan være en god idé at opsummere det, som dit barn siger til dig – fx med spørgsmål såsom: ”Hvis jeg forstår dig rigtigt, så siger du, at du er transkønnet, og at det har du altid været?” eller ”Måske har jeg misforstået det her, så du må endelig korrigere mig, men siger du, at du gerne vil have hormoner så hurtigt som muligt?” Det er bedre at lade være med at give udtryk for din holdning eller komme med råd. Fokuser i stedet på at lytte omhyggeligt til det, som dit barn forsøger at udtrykke. Og når dit barn taler, så husk, at de ord, vi mennesker siger, ikke altid helt nøjagtigt afspejler det, som vi føler. 

Det er meget svært at lytte omhyggeligt efter uden at dømme. Især hvis det, der bliver sagt, er chokerende. Og især hvis du ved meget mere (eller meget mindre) om dette emne end dit barn. Men det er vigtigt, at du adskiller det at lytte og det at sige noget. I denne sammenhæng er timingen helt, helt afgørende. Hvis dit barn fortæller dig noget, der føles meget vigtigt og meningsfuldt for det, og som på en billedlig måde udtrykker, hvordan det ser sig selv og den person, det er, føles det ufattelig nedslående, hvis det bliver affærdiget. Det er meget mere værdifuldt, hvis forældre kan vise, at de er særdeles fokuserede på, hvad barnet siger på dette afgørende tidspunkt. 

Hold kommunikationen åben. Det er ofte afgørende for, at dit barn vover at henvende sig til dig. Hvis dit barn plejer at betro sig til dig, når I sidder sammen i bilen, eller sent om aftenen, når du kommer ind på dets værelse, eller sågar gennem beskeder over nettet eller sms, så sørg for, at du er åben for det, når det sker. 

Hvis du formår at holde kommunikationskanalerne åbne, vil du en dag få mulighed for at fortælle om din egen holdning. Men i starten er det vigtigere at sikre sig, at du forstår præcis, hvad det er, der foregår for dit barn. Omsorgsfuld, medfølende nysgerrighed fra din side giver dit barn tillid til, at det kan tale med dig om dette emne. Nogle forældre føler sig gjort helt tavse af deres barn, og at emnet køn bliver elefanten i rummet, som ingen tør nævne. Og teenagebørn lukker ofte af for samtaler om emner med tilknytning til seksualitet. Hvis det føles, som om tavsheden om køn ligner den, du oplever, når talen falder på sex, kan det være et tegn på, at fokusset på køn skyldes en eller anden form for seksuel fortrængning. 

Det er vigtigt, at du ikke overvælder dit barn med råd og oplysninger, når barnet føler sig sårbart og er i gang med at finde sig selv. Det kan undertiden være en bedre idé at vise, at du interesserer dig for barnet – i stedet for at sige det. 

AUTENTICITET 

Mange teenagere læser op af et manuskript, når de springer ud som transkønnede. Det kan derfor komme til at lyde, som om de har en meget overfladisk forståelse af deres egen personlighed – eller sågar virke falsk. Men det øjeblik, hvor den unge springer ud, føles meget, meget betydningsfuldt for vedkommende. Så det er en dårlig idé at sige noget om, at det er virker falsk eller påtaget, når dit barn giver udtryk for sin fortvivlelse. 

Vi anbefaler, at du som forælder taler fra hjertet og kommer med et oprigtigt, men afdæmpet svar. Bed dit barn om tid, så du kan lære noget mere om emnet. Du kan fx sige: ”Jeg kan høre, at dette er dødsensalvorligt for dig, men jeg føler, at jeg er ude, hvor jeg ikke kan bunde. Så foreløbig vil jeg fokusere på at prøve på at forstå dig i stedet for at beslutte mig for, hvad jeg mener om det.” 

FORSKELLIGE FORKLARINGSMODELLER 

Nogle mennesker tror på teorien om kønsidentitet. Den teori går ud på, at alle har en kønsidentitet inderst inde – i stil med en sjæl. Denne kønsidentitet kan være mandlig, kvindelig, nonbinær eller måske noget helt andet. Ifølge teorien om kønsidentitet er det ikke alle menneskers kroppe, der passer til deres kønsidentitet. Folk, som tror på denne teori, mener ofte, at kønsskifte (inkl. hormonbehandling og kønsskifteoperationer) er den bedste måde at lindre det kønsrelaterede ubehag. 

Andre mennesker tror på en mere udviklingsmæssig forklaringsmodel. Den model fokuserer på idéen om, at vi er født i de kroppe, vi har, med reproduktive organer, som producerer hormoner såsom østrogen og testosteron, som i samspil med andre aspekter af vores psyke former vores adfærd. Ifølge denne forklaringsmodel kan følelsen af køns-inkongruens forklares med forestillingen om kønsdysfori. Kønsdysfori er en lidelse, som udvikles på grund af det ubehag, en person oplever, når vedkommende ikke føler sig tilpas med aspekter af vedkommendes selvbillede og den kønsmæssige opførsel, som personen føler, at samfundet forventer af dem. Mennesker, som tror på den udviklingsmæssige forklaringsmodel, hævder, at kønsskifte i nogle tilfælde kan lindre dette ubehag, men at det i andre tilfælde ikke kan. Og at en mere holistisk fremgangsmåde derfor kan være mere passende for en teenager, som netop ikke er blevet fuldvoksen endnu. 

Det betaler sig ikke at give sig til at diskutere meget omstridte emner, såsom om transkvinder er kvinder eller ej – eller andre lignende problemstillinger. Dette vil føre til yderligere konflikt i familien i en i forvejen vanskelig periode. I stedet anbefaler vi, at du fokuserer på din personlige forståelse af dit barn, og at du finder områder, hvor I måske kan være enige. 

SPROGBRUG OG BEGREBER 

Det er vigtigt, at forældre bruger tid på at lære sprogbrugen, begreberne og forkortelserne at kende, selvom de ændrer sig hele tiden. Ellers bliver de ærgerlige forhindringer i kommunikationen med dit barn i denne svære periode. Når du lærer dig sprogbrugen, så kan du følge – eller måske endda overhale – dit barn på det område. Det er ikke godt, at dit barn får rollen som ”eksperten i transkønnethed”. Det er bedre, hvis det er forældrene, der er eksperter indenfor dette komplekse område, som der er alt for lidt forskning i. 

Sprogbrugen hjælper dit barn med at forstå sig selv og verden. Queer-teori har som sit mål at ændre magtdynamikkerne gennem at forandre (at ”queer’e”) vores sprog. Du kan opleve, at dit barn bliver fikseret på de udtryk, der bliver anvendt, og det er bedst, at du som forælder ikke bliver lige så fikseret på det. Det er meget vanskeligt at undgå, og måske får du brug for yderligere støtte på det punkt. 

DU SKAL VIDE, HVAD DU TALER OM 

Forældre skal sørge for at skaffe sig den nødvendige viden om området. Nogle forældre giver sig til at undersøge alt om emnet, mens andre foretrækker at stikke hovedet i busken og fingrene i ørerne. Prøv at finde en god balance. 

Hvis dit barn får fornemmelsen af, at det er vedkommende, der er eksperten, tror det, at du vil være enig i alt det, de mener, at de ”ved”. Teenagere tror ofte, at de ved mere, end de rent faktisk gør. Det er ikke en god idé at lade dem tro det, når det ikke er sandt. Derfor er det vigtigt, at du som forælder sætter dig ind i den begrænsede forskning, der findes på området. Her er nogle eksempler på emner, det kan være en god idé, at du sætter dig ind i: 

- Sandheden om pubertetsblokkere (også kaldet stophormoner)
 - Skolens rolle
- Selvmordsrisikoen (Se det separate afsnit længere nede i guiden) 

Hvis du skal kunne støtte dit barn ordentligt, skal du kunne formidle de bedste forskningsresultater. Det er lige så vigtigt at vide, at meget af den forskning, der findes på området er skævvredet og af ringe kvalitet. Dette øger risikoen for, at dit barn kan danne sig en holdning baseret på ordentlig information – især når meget af dit barns ”viden” baserer sig på ting, det har læst på nettet, og på forskning af ringe kvalitet og på spørgeskemaundersøgelser foretaget over internettet. 

Vi mener, at dette nye fænomen med, at et stort antal teenagere stiller spørgsmålstegn ved deres kønsidentitet bedst kan beskrives med begrebet ”pludselig opstået kønsdysfori” (også kaldet ROGD - “Rapid Onset Gender Dysphoria”). Dette begreb, som blev skabt af den amerikanske sundhedsforsker Lisa Littman i 2018, giver, hvad vi mener er den bedste beskrivelse af den nye gruppe af unge, der er i tvivl om deres kønsidentitet. Det er ikke en diagnose, men begrebet viser den store rolle, som såkaldt ”social smitte” spiller hos disse unge, samt de mange komorbiditeter (dvs. lidelser og diagnoser, der optræder i tilknytning hertil). Begrebet pludselig opstået kønsdysfori er ikke accepteret af alle på området, men forskningen, som det er baseret på, er af bedste kvalitet. 

Vi anbefaler, at du supplerer med yderligere indhold fra sektionen med onlineressourcer, så du kan skabe dig et bredere perspektiv på emnet. 

KOMORBIDITETER 

At et barn eller en teenager udvikler en transkønsidentitet er forbundet med en lang række andre lidelser og problemer, og det er vigtigt, at du forstår, hvordan disse ting kan påvirke dit barns adfærd. Du bør i særlig grad vide, at transkønnethed er forbundet med følgende: 

• Visse neurologiske lidelser såsom autisme, ADHD og OCD (Se her) • Psykose og depression (Se her og her)
 • Affektive lidelser og angstlidelser (Se her og her) 

Ønsker du et overblik over den rolle, som komorbiditeter spiller, kan vi anbefale, at du læser dette studie af Lisa Littman. I studiet undersøger Lisa Littman mange af emnerne nævnt ovenfor, samt den rolle, som spiseforstyrrelser, traumer, mobning og selvskade spiller. 

SELVMORD OG SELVMORDSRISIKO 

Ethvert selvmord er en tragedie, og det er vigtigt at håndtere selvmordsrisikoen på den rigtige måde, men selvmordsrisikoen bliver ofte overdrevet, når det drejer sig om kønsubehag. 

Som Storbritanniens største kønsidentitetsklinik udtrykker det: ”Selvmord er ekstremt sjældent [blandt børn og unge med kønsinkongruens].” Denne holdning deles af formanden for afdelingen for børn og unge hos organisationen WPATH (The World Professional Association for Transgender Health). 

”Så vidt jeg ved, er der ikke nogen studier, der siger, at hvis vi ikke straks giver disse børn og unge hormoner, når de ønsker dem, så begår de selvmord. Så det er en vildfarelse. (...) Hvad angår behovet for at udskrive medicin for at undgå selvmord og at gøre det hurtigt, så kender jeg ikke til nogen studier, der viser det.” 

— Dr. Laura Edwards-Leeper, formand for børn og unge hos WPATH 

Den bedste evidens om selvmord stammer fra en rapport offentliggjort af de svenske myndigheder. I den undersøgelse er sandsynligheden angivet som 0,6 % - hvilket er lavere end for mange psykiske lidelser og andre problemer: 

Find flere oplysninger om selvmordsrisikoen her, her og her, samt via Stats For Gender. 

UDVIKLINGEN INDENFOR TRANSKØNSIDENTITETER 

Indenfor feltet kønsidentitet hersker der stor uenighed, og antallet af unge, der er begyndt at stille spørgsmålstegn ved deres køn er mangedoblet. I mange lande har der været tale om en vækst på 2000 % i antallet. 

Til sammenligning kan det nævnes, at der indtil for få år siden var ca. 1 ud af 10.000 mænd/drenge og 1 ud af 30.000 kvinder/piger, der led af kønsdysfori. 

Fordi dette område er så nyt, er der en udpræget mangel på forskningsresultater af høj kvalitet. Desværre baserer meget af den tilgængelige forskning sig på studier af ringe kvalitet og på internetspørgeskemaundersøgelser. Manglen på solid, upartisk forskning gør det meget svært for os alle at danne os en velinformeret holdning. Derfor anbefaler vi, at du lærer at eftertjekke de oplysninger, du finder, så du kan afgøre, om der er tale om pålidelige data af høj kvalitet. 

Mange mennesker går ud fra, at transkønnethed kan sidestilles med homoseksualitet, og de bruger derfor ikke megen energi på at forstå, hvad der i virkeligheden er tale om. Transkønnethed kan ikke sidestilles med homoseksualitet. Der er mange forskelle mellem seksuelle orienteringer og kønsidentiteter. Hvis en datter eller søn er homoseksuel, kræver det fx ikke, at familien deltager. Det kræver ikke, at omgivelserne bruger andre navne og pronominer (stedord), og der er ikke behov for livslang medicinering og operationer, som påvirker kroppen i alvorlig grad. Medicinsk (dvs. hormonelt) kønsskifte fører til infertilitet, seksuel dysfunktion og betydelige sundhedskomplikationer. På grund af disse alvorlige konsekvenser bør de voksne sikre sig, at den unge tænker sig grundigt om, inden der træffes beslutninger, der ikke kan gøres om, og som har permanente følger. 

ONLINEVERDENEN 

Vi råder dig til at blive bevidst om internettets påvirkning af moderne børn og teenagere. Mange unge er blevet dybt påvirket af mennesker i et internet-fællesskab, som slet ikke kender dem i det virkelige liv. Selvom det måske ved første øjekast kan virke, som om de har tillært sig stor viden om queer-teori og kønsidentitetsteori, så kan det vise sig, at der gemmer sig noget langt farligere bag facaden. 

Selvom en influencer på YouTube kan virke som en harmløs eller måske endda som en positiv påvirkning, kan den slags påvirkning ofte blive særdeles skadelig, fx fordi vedkommende opfordrer unge mennesker til at søge kortsigtede løsninger på komplekse problemer, som fortjener en langt mere grundig analyse. Forældre bemærker ofte ikke den skadelige påvirkning fra andre unge, fra porno og fra upassende seksuelle relationer, når en ung tilbringer en stor del af sin tid på internettet. Som støttegruppen Bayswater Support Group påpeger: ”Internettet er ikke din families ven.” 

Onlineverdenen kan skabe fjendtlighed mellem forældre og barnet. Barnet kan hurtigt få den opfattelse, at dets forældre er kontrollerende, ustøttende, intolerante eller sågar hadefulde. Selvom det er svært at navigere i, er det helt, helt afgørende, at venner og slægtninge indser, at det, at et barn identificerer sig som transkønnet, dækker over mange flere kompleksiteter. Psykologer og psykiatere indenfor feltet understreger vigtigheden af, at båndet mellem forældre og barnet skal støttes og beskyttes. 

Nutidens børn og unge er den første generation, der altid har haft en smartphone i lommen. Når vi ser på den helt ekstraordinære stigning i antallet af transkønnede børn og unge, fx dataene herunder fra Storbritanniens kønsidentitetsklinik GIDS på Tavistock, er det nemt at få øje på, at påvirkningen fra internettet er begyndt at slå igennem for alvor: 

Det er værd at bemærke, at WPATH’s (The World Professional Association for Transgender Health) behandlingsretningslinjer blev udgivet i 2012 – samme år, som påvirkningen fra kombinationen af højhastigheds-wi-fi, smartphones og sociale medier begyndte at accelerere vildt, og at det varede noget tid, før man for alvor begyndte at analysere betydningen af disse fænomener. 

SUNDE DIGITALE VANER 

Det er vigtigt at indføre sunde regler for brug af digitale medier i familien. Ligesom vi ikke drikker vodka kl. otte om morgenen eller spiser snacks hele dagen, bør vi have regler for anvendelsen af internettet og social medier. Det kan fx betyde, at der ikke må anvendes mobil og computer på barnets værelse eller ved spisebordet. Eller måske bliver der slukket for alle digitale midler kl. 21.00 for børn og ved midnat for voksne. 

Forældre bør anvende forældrekontrol-apps som fx Circle, Apple Parental Controls, Microsoft Family Safety og Parental Control Software Review. 

Du bør også fortælle dit barn om det ekkokammer, der opstår på nettet. Film som fx The Social Dilemma kan hjælpe dig og dit barn med at forstå, hvordan algoritmer påvirker det, man bliver præsenteret for på nettet. Vi anbefaler, at du ikke undervurderer påvirkningen fra YouTube, Anime og andet indhold fra internettet på dit barns velbefindende. 

Noget af det, som dit barn siger, kan virke latterligt. Det kan ofte føles, som om dit barn har fået indtransplanteret en ny personlighed. Derfor er det vigtigt, at du lærer den verden at kende, som dit barn lever i. Hvad læser barnet? Hvilke influencere følger barnet? Hvilke personers videoers ser barnet på YouTube? Hvem følger barnet på DeviantArt? Hvad er barnets interaktioner på Reddit, Tumblr and Discord? Og i hvor høj grad påvirker disse faktorer dit barns opførsel? Du forstår dit barns udfordringer langt bedre, hvis du kan undersøge det miljø, det bliver påvirket af. Og dit barn vil sandsynligvis have godt at af, at du indfører strengere regler om internetbrug og opførsel på nettet. 

SÅDAN STØTTER DU DIT BARN 

Barnet forsøger måske lige nu at indsnævre dets verden, men det er forældrenes rolle at hjælpe barnet med at udvide den i stedet for. Det et afgørende, at du hjælper dit barn med at reducere den tid, barnet tilbringer på nettet med at gruble over dets kønsidentitet. Hvis du skal kunne gøre det, skal du kunne være et godt forbillede, hvad angår sunde digitale vaner, hvilket betyder, at du skal sørge for, at I tilbringer tid med aktiviteter, som ikke foregår over på computeren eller mobilen. Det betyder, at du måske bliver nødt til at bruge penge på nye hobbyer, aktiviteter og interessante ferier, der lærer dit barn, hvordan man nyder og vender opmærksomheden mod den verden, der handler om andet end kønsubehag. 

Sandsynligvis tænker dit barn dybe tanker om verden lige nu – og om hvordan den fungerer. De overvejelser kan du blive en samarbejdspartner i ved at begynde at tale om politik (ikke kønspolitik), musik, film og komik. Måske kan du også lære noget om filosofi og psykologi, så du kan hjælpe dit barn med at forstå verden. 

Mange unge mennesker, der mener, at de er transkønnede, overtænker ting – De lever i deres hoved og mangler en god forbindelse til kroppen. Aktiviteter som fx ridning, vandreture og sejlads tvinger os mennesker til at fokusere på, hvad vores kroppe er i stand til – i stedet for hvordan de ser ud eller føles – og de kan give psykisk lindring for børn, der plages af kønsubehag. 

At støtte et menneske i vanskeligheder og at understøtte noget usundt er ikke det samme. Det er vigtigt, at du kan skelne mellem de to ting. At understøtte noget usundt betyder, at du hjælper en person med at leve på en selvdestruktiv måde. At støtte personen betyder, at du hjælper vedkommende med at leve et sundt liv. 

Ligesom dit barn vil have godt af at udvide dets verden, vil barnet også drage fordel af at lære at forstå, at alle mennesker er lige vigtige. Dit barns krav eller følelser er ikke vigtigere end alle andres i familiens. Forældre til et kønsdivergerende barn og barnet selv bliver tit fuldkommen opslugt af kønsproblematikken. Det kan føre til, at søskende, venner og familiemedlemmer kan blive skuffede og fremmedgjorte af det. Yngre søskende kan blive rådvilde, og ældre søskende kan blive vrede på dig. 

Det er bedre for barnet, der mener, at det er transkønnet, at det kun er ét medlem af familien, og at dets behov ikke bør prioriteres over andre menneskers. Denne tilgang sætter barnets situation ind i en større sammenhæng, og det fører til en bedre forståelse af livet. 

TERAPI 

Forældre føler sig ofte overvældede af det nye sprog, den nye ”personlighed”, og de meget, meget nye værdier og holdninger, og de går ofte i gang med at søge professionel hjælp så hurtigt som overhovedet muligt. Men det kan faktisk bedre betale sig at sætte farten lidt ned og sætte ind med kærlighed og grænser og forsøge at forbedre kommunikationen i familien – i stedet for straks at eksternalisere problemet, hvilket resulterer i, at afstanden mellem jer vokser imens. Selvom det kan anbefales at søge terapeutisk støtte, når det er nødvendigt, er dårlig terapi mere skadelig end ingen terapi, og det risikerer at få negative konsekvenser. Derfor bør du tage dig god tid til at finde en terapeut, som passer godt til dit barn. Vi anbefaler også, at forældrene interviewer terapeuterne først og bliver ved med at følge med i deres barns terapeutiske fremskridt. 

Vi er meget bekymrede over terapi, der udelukkende går ud på at bekræfte teenagebarnet i dets nyfundne kønsidentitet, hvilket vi mener udelukker mulighederne for, at terapien kan udforske andre ting. Det er naturligvis vigtigt at bekræfte den unges dybe følelser, men hvis man ikke passer på, kan bekræftelse af følelserne udvikle sig til bekræftelse af kønsidentiteten, medmindre terapeuten er i stand til at understøtte, at hele billedet udforskes. 

Terapeuter, der udelukkende bekræfter den unge nye kønsidentitet, anvender en terapimodel, der forhindrer dem i at udforske den unges følelser til bunds, og så risikerer man, at man overser andre faktorer, som fik den unge til at begynde at tvivle på sin kønsidentitet. Vi mener ikke, at terapeuten skal være begrænset på den måde. 

Det kan også være skadeligt for et barn at skifte fra en terapeut til en anden, for barnet kan begynde at tænke, at vedkommende er et helt særligt tilfælde, som har behov for specialterapi hos en ekspert. Det vil ikke hjælpe dit barn, og det kan skabe endnu flere problemer på længere sigt. Som altid kan det bedre betale sig at gå langsomt frem, med forsigtighed og omtanke. 

Selvom det ikke er et godt tidspunkt at begynde at bebrejde dig selv, så kan det være en god idé at overveje, om der kan være bagvedliggende årsager, når et barn udvikler kønsidentitetsproblemer. Der er ofte uløste problemer i dynamikken mellem forældre og barn, som kan forhindre forældre eller barn – eller begge parter – i at komme over problematikken. Derfor er det ofte bedre at anvende familieterapi end individuel terapi i denne sammenhæng. 

SKOLEN 

Vi anbefaler, at du gør dig bekendt med dit barns skoles holdninger og retningslinjer, hvad angår støtte til sårbare børn og deres forældre. Hvis det bliver nødvendigt, bør du kontakte din skole og informere dem om, at dit barn er sårbart lige nu, og at det er i gang med en terapeutisk proces, og at det ikke vil drage fordel af uinformerede, eksterne påvirkninger på dette kritiske tidspunkt. Overvej at sende dit barn Genspects Korte Guide til Skoler og at bede om et møde om dit barns situation med det relevante personale på skolen. Der kan blive brug for, at du taler dit barns sag. Det kan Genspect hjælpe dig med. 

Det kan være en god idé at huske på, at skoler ikke har nogen dagsorden, de ønsker at fremme. De bliver hovedsagelig påvirket af det, som betragtes som bedste praksis. Du kan sørge for, at skolen får den bedste vejledning til dette nye felt, som udvikler sig konstant. 

Lærere ønsker det bedste for deres elever. Men mange skoler tror, at en ensporet tilgang, der udelukkende fokuserer på bekræftelse, er den eneste mulighed, når et barn identificerer sig som transkønnet. Det er forkert, og du kan blive nødt til at være den, der informerer skolen om, at der findes andre, mere progressive tilgange. Disse andre tilgange går ud på, at selvom vi naturligvis bør bekræfte børnene i, at deres dybe følelser og oplevelser er valide, så er deres forældre ikke forpligtede til at erklære sig enige i enhver af de tanker eller overbevisninger, som barnet giver udtryk for lige nu. 

Det kan ofte betale sig at følge hvert møde op med en mail, der opsummerer mødet, og hvori du anmoder om endnu et møde om en eller to måneder, afhængigt af sammenhængen, så I kan genvurdere situationen. Det anbefales, at forældre holder sig i jævnlig kontakt med skolen. Én meget lang mail er ikke nær så effektiv som et par kortere af slagsen. I de tilfælde, hvor skolen affærdiger din bekymring, kan det være nødvendigt, at du bliver ”et høfligt irritationsmoment”, så du sikrer, at dit barns behov bliver tilgodeset. 

Hvis dit barns skole har ladet dit barn skifte socialt køn, anbefaler vi, at du søger yderligere støtte – fra Genspect eller andetsteds – så du sikrer dig, at skolen lærer at anerkende, hvor afgørende det er at opbygge en god alliance med forældrene, når en elev befinder sig i en sårbar situation. Der kan blive brug for, at du forklarer skolen, at dit barn er ved at danne sin identitet, og at det er en normal del af puberteten. Det er ikke en god idé at udelukke alle andre muligheder ved at fiksere på ét landingssted, når der stadig kan ske yderligere forvandlinger. 

Som Bernadette Wren har påpeget: 

”Skoler bør vente, til forældrene selv henvender sig, før de ændrer på ting som navne på elevlister, skoleuniformer, pronominer, toiletbrug og idræt. Hvis en skole gør alt for at sikre, at barnet bliver opfattet som medlem af det modsatte køn, lige så snart skolen hører det mindste om, at barnet er begyndt at blive i tvivl om sin kønsidentitet, kan det være, at det ikke er det bedste for det barn.” 

— Bernadette Wren, chefpsykolog på kønsidentitetsklinikken GIDS i London 

SOCIALT KØNSSKIFTE 

Socialt kønsskifte er en intervention med store psykologiske konsekvenser, og som bør ikke igangsættes uden supervision fra en terapeut. Socialt kønsskifte involverer typisk, at barnet får nyt navn og pronominer (stedord), en ny frisure og tøj, der stereotypisk associeres med den ønskede kønsidentitet. 

Piger ønsker i visse tilfælde at bære en binder, der trykker deres bryster flade, og nogle drenge ønsker at tucke, dvs. få deres kønsorganer til at fremstå mindre synlige. Men det er vigtigt at forstå, at disse ting kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser: 

Binders forårsager betydelige problemer. Hvis man har dem på for meget, kan det afføde alvorlige fysiske problemer, deriblandt påvirkning af lungefunktionen. En sportsundertrøje eller sports-bh kan anvendes, uden at det giver anledning til disse risici. 

Tucking kan i visse tilfælde gå ud over sædkvaliteten og forårsage testikelvridning. 

Du kan opleve, at dit teenagebarn nærmest fører krig for at få lov at skifte socialt køn. Vedkommende er måske også fast besluttet på at komme til en kønsidentitetsklinik. Nogle gange er grunden, at barnet ønsker at sikre, at det kan få hormonbehandling. Andre gange er det, fordi dit barn ønsker at bekræfte over for sig selv, at det ”virkelig er transkønnet.” Selvom det måtte fremstå som den perfekte løsning for den unge, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Det er derfor, det er så afgørende at skaffe informationer, så der kan dannes et bredere perspektiv på basis af den samlede viden, der er tilgængelig på området. 

NAVNE OG PRONOMINER (STEDORD) 

Vi anbefaler, at du skiller navne og pronominer (dvs. stedord) fra hinanden, når du træffer beslutninger. Navne og pronominer er ikke det samme problem, og de bør håndteres hver for sig. 

Nogle unge kalder hinanden for kælenavne. At gå med til at kalde dit teenagebarn ved det navn, som vedkommende foretrækker, kan være et værdifuldt kompromis på et afgørende tidspunkt i jeres forhold. Det kan også hjælpe teenageren, som måtte ønske at udvikle en identitet, som er mere adskilt fra forældrene. På den anden side kan det komme til at cementere en identitet, som er ved at blive dannet. Selvom det at anvende et kælenavn måske ikke opfattes som en stor ting for nogle mennesker, kan det føles som et kæmpemæssigt skridt for andre. Vi anbefaler forældre at respektere deres egne følelser på dette område. Hvis det føles nødvendigt at anvende et kælenavn, anbefaler vi at finde et, der er kønsneutralt. Det giver den unge mulighed for at fortsætte med at udforske dets identitet uden at indsnævre de fremtidige valgmuligheder. 

Selvom dit barn måske insisterer på at vælge sit eget kælenavn, så har det altid været forældre, der har navngivet deres egne børn, og derfor bør forældre have noget at sige også her. Forældre kan vælge at anvende det kælenavn, som de selv foretrækker – selv i de tilfælde, hvor barnets venner kalder vedkommende et andet navn – for forældre har mere at skulle have sagt på dette område end alle andre. Intet af dette behøver at være skrevet i sten. Fleksibilitet og smidighed er nyttigere end trods og rigid opførsel. 

Der findes ingen solid forskning om, hvilken betydning det kan have at ændre ens pronominer. Det er en hel ny idé, og konsekvenserne for unge menneskers psyke kendes ikke. Vi fraråder, at du begynder at anvende andre pronominer end før, når du omtaler dit barn. Især hvis det skaber en fornemmelse af uoprigtighed i din relation til dit barn. Når et menneske er sårbart, er det vigtigt, at vi forbliver oprigtige overfor det og forsøger at fjerne alle overfladiske forhindringer i vores relation. Vi anbefaler, at forældre opretholder deres autoritet, mens de overvejer, hvilke kompromiser de er villige til at gå med til. Det er forældres opgave at fastlægge tempoet og at træffe de væsentlige beslutninger. Som med alle beslutninger, der kan få store konsekvenser på længere sigt, anbefaler vi, at forældre forbliver ”neutralt positive”, mens de forsøger at opveje fordelene og ulemperne ved valgmulighederne. 

MEDICINSK KØNSSKIFTE1 

Mange forældre er meget bekymrede for at komme til at udelukke visse af deres børns fremtidige muligheder. Det er derfor, de foretrækker at bruge god tid på at opveje fordelene og ulemperne ved at ændre deres barns identitet ad medicinsk vej. Som den jungianske psykoanalytiker Lisa Marchiano siger, så er alle forældre den største ekspert på deres eget barn. Det er nu, du som forælder skal tage din rolle som forælder på dig og respektere dine egne følelser og tage dig den tid, du har brug for, for at kunne bedømme hver enkelt af de beslutninger, du vælger at træffe. 

Det er vigtigt for forældre at forstå, at ønsket om at skifte køn ved hjælp af hormoner og kirurgi kan føles som den allervigtigste løsning for dit barn, og som en løsning, der vil kunne få al dets fortvivlelse til at forsvinde. Dit barn forsøger måske at håndtere et traume, som det har pådraget sig tidligere i livet, eller barnet forsøger måske at finde ud af, hvem det er. Måske har dit barn undertrykt sin seksualitet og lider måske under intens homofobi rettet mod sig selv. Dvs. kønsskifte vha. hormoner (pubertetsblokkere og krydshormoner). 

Medicinsk kønsskifte kan i sidste føre til infertilitet, seksuel dysfunktion og betydelige sundhedsmæssige komplikationer. Disse alvorlige konsekvenser gør, at de voksne bør sikre sig, at eventuelle beslutninger, der kan få permanente følger, først træffes efter grundige overvejelser. 

Antallet af unge, der fortryder deres kønsskifte – de såkaldte ”detransitioners” – er stigende. Men der findes stadig ingen forskning, der viser, hvor mange det drejer sig om, og hvor lang tid der går, før ældre teenagere og voksne fortryder, at de erklærede sig som transkønnede. Et nyligt studie viser, at mange først langt senere indser, hvad det var, der skabte kønsdysforien. Blandt andet kan traumer og ubearbejdet sorg påvirke unge mennesker dybt. 

GRÆNSER 

Tag dig god tid til at finde ud af, hvor dine grænser går. Dette felt er særdeles komplekst, og det ændrer sig meget hurtigt. Vi anbefaler, at forældre ikke forsøger at skynde sig igennem processen. I uvisse perioder af livet kan det bedre betale sig, at de voksne går forsigtigt til værks i stedet for at give efter for teenageres krav om at træffe hastige beslutninger. Teenageres hjerner er stadig ikke færdigudviklede, og de har dårlig dømmekraft, ringe impulskontrol, stærke følelser og et letpåvirkeligt belønningssystem, som er meget følsomt overfor, hvad kammeraterne mener om dem. Puberteten er ikke et tidspunkt, hvor man træffer kloge og fornuftige beslutninger. 

Det er vigtigt, at forældre holder sig for øje, at en stærk følelse ikke behøver at udløse en stærk følelse hos andre. Og at en stærk følelse ikke nødvendigvis betyder, at man befinder sig i en krisesituation. Der er ikke nogen reaktion, der passer i enhver situation. Hver familie må finde ud af, hvor deres egne grænser går. 

Nogle forældre har det bedst med at fastlægge og måske kommunikere, hvor grænserne går, og at der ikke bliver tale om at fravige dem. Andre forældre foretrækker at gå mere forsigtigt til værks. Og nogle mener, at det vigtigste er at være fleksibel. 

STYRK FORBINDELSEN TIL DIT BARN 

Dit barn kan kæmpe med mange forskellige konflikter i sit indre. Vi anbefaler, at forældre ”skynder sig langsomt”, så barnet får tid og plads til at finde løsningen på disse konflikter. En ny kønsidentitet kan undertiden lokke som en konkret, fysisk løsning på et psykisk traume, og barnet kan komme til at tro, at det på den måde kan lægge de uønskede dele af sig selv blive bag sig for altid. Hvis dit barn oplever kønsrelateret ubehag, er det sandsynligt, at det også oplever andre, store udfordringer. 

Kønsrelateret ubehag opstår ikke ud af intet som et fænomen i sig selv. Det er en del af en større sammenhæng. Og påvirkningen fra komplekse, allerede eksisterende problemer i familien, i sociale sammenhænge og fra psykiske lidelser bør anerkendes som en del af forståelsen af det, dit barn oplever lige nu. For eksempel kan autisme være en stor udfordring for visse unge mennesker, og de kan have brug for mere tid og plads til at finde ud af, hvem de er. Som psykoterapeuten Sasha Ayad siger: ”Der er ingen mennesker, der kun er en kønsidentitet.” Alle mennesker er komplekse. 

Der er mange unge, der ikke ved, at lægevidenskaben har taget fejl adskillige gange. Sundhedsindustriens historie er ikke pletfri – tænk blot på, at man engang troede, at man kunne ”kurere” homoseksualitet med elektriske stød, og at man kunne kurere psykiske sygdomme med det hvide snit, samt det nyere (og nu miskrediterede) fænomen ”multipel personlighed”. Det kan undertiden hjælpe på dit forhold til dit barn at fortælle det, at videnskab er en proces, ikke en slutpunkt – og at forskere også tager fejl engang imellem. 

Når du ønsker at styrke båndet til dit barn, er det meget vigtigt, at du er oprigtig. Mange småbørnsforældre opfører sig, som om de altid er i godt humør, for at give barnet indtryk af, at de har styr på tingene, og de vænner sig efterhånden til at optræde på den måde. Men når barnet bliver teenager, begynder vedkommende at længes efter en autentisk relation, og så kan det påtagede gode humør føles overfladisk, og forældrene kan risikere at støde barnet fra sig ved at blive ved med at opføre sig sådan. Teenagere kan sagtens se, at det er en facade, forældrene har taget på. 

Det kan meget bedre betale sig, at du som forælder siger: ”Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til det her. Jeg er overvældet af mange forskellige følelser, så jeg vil hellere lade være med at sige noget. Jeg tænker mig om, og så skal jeg nok give dig et svar.” Det er en meget mere effektiv reaktion end at sige noget påtaget positivt, som du rent faktisk ikke føler. 

FIND BALANCEN SELV 

Forsøg at genvinde lidt af balancen i dit liv. Kønsidentitet er blevet en omstridt problematik, og det kan føles, som om hver dag er en kamp – både i medierne og derhjemme. Det er vigtigt, at forældre lærer at tage en pause fra kønsidentitetsproblemet. Meld dig ind i et kor eller en vandreklub, eller gør noget andet, der kan løfte dit sind væk fra kønsidentitetsproblemet for en stund hver uge. Kontakt dine venner og tal om andre ting. 

Mange forældre har mistet kontakten med venner og familie, fordi den manglende forståelse har skabt en vanskelig kløft. Ensomheden kan til tider føles enorm. Derfor anbefaler vi, at du ikke kun opsøger andre forældre, der står i en lignende situation med et barn med kønsdysfori, men at du også kontakter andre mennesker, som kan få dig til at tænke på noget mere opløftende, om så blot for et kort øjeblik. 

I krisesituationer kan vi nemt komme til at forsømme andre medlemmer af vores familie. Nogle forældre bør overveje, hvordan det ene barns problemer påvirker de andre søskende – og andre bør tænke over, hvordan stemningen er i familien som sådan. Et barn, der melder ud, at det er transkønnet, kan gøre det som reaktion på psykiske belastninger hos sig selv eller i sin familie. Det kan være en god idé at overveje, om det er tilfældet for jer, og om de dybereliggende problemer (fx med kommunikationen mellem familiens medlemmer) bør løses i stedet for kun at fokusere på barnets kønsidentitet som problemet. 

Nogle forældre får meget ud af at kanalisere deres vrede ind i aktivisme eller deltagelse i samfundsdebatten. Det kan være nyttigt, men det bør suppleres med ting, der giver øjeblikke af glæde. Glæden ved en god kop kaffe eller følelsen af nyt sengetøj på sengen er måske småting, men når man er rådvild og befinder sig i en af livets vanskeligste perioder, kan det være nødvendigt, at man finder måder at få smuglet små nydelsesfulde øjeblikke ind i ens hverdag. Musik, kunst, litteratur, psykologi og filosofi kan måske hjælpe dig med at acceptere de svære udfordringer, din elskede familie er ramt af. 

FIND STYRKE HOS ANDRE 

Det er afgørende, at du får støtte fra andre mennesker. Meld dig ind i Genspect. Find en støttegruppe for forældre. Bliv medlem på de mange platforme for forældre på Discord, Facebook og andre steder på nettet. 

Dette er en ensom, vanskelig, overvældende og forvirrende udfordring for din familie, og du får som forælder brug for støtte fra andre for at kunne håndtere den. De mange lag i det kønsrelaterede ubehag kan virke fuldkommen uoverskuelige. Andre forældre kan hjælpe dig med at finde vejen igennem. 

Når vores børn har psykiske vanskeligheder, kan vi forældre få en meget, meget stærk trang til at hoppe i vandet og redde dem med en løsning på den krise, de går igennem. Men nogle gange er det vigtigste, man kan gøre som forælder at tage en dyb indånding og tilbyde sit barn venlighed, kærlighed, forståelse og grænser og hjælpe barnet med at udvide sin verden. Det kan være en lang og kompliceret proces, og mange forældre får brug for at forberede sig på, at kampen bliver lang. Måske fortryder barnet. Måske vender barnet tilbage til tanken om transkønnethed. Måske bevæger det kønsrelaterede ubehag sig i en anden retning – for så at komme tilbage igen med endnu større styrke. Det er afgørende, at du passer på dig selv, så du kan stå stormene igennem. 

Guiden er skrevet af Stella O’Malley. 

Stella O’Malley er psykoterapeut og leder af organisationen Genspect. Den engelske udgave af guiden hedder ”Brief Guidance for Parents”. 

Guiden er oversat til dansk af Lotte Ingerslev.
 Oversættelsen bringes på transkoen.dk med tilladelse fra Genspect. 

Vil du vide mere?
Genspects website: Genspect.org Genspects YouTube-kanal finder du her. 

Sociale medier: 

Facebook: https://www.facebook.com/Genspect
Twitter: https://twitter.com/genspect
Instagram: https://www.instagram.com/genspectinternational/ LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/genspect/ 

Email: info@genspect.org