Den 9. maj 2023 var der 1. behandling af Nye Borgerliges beslutningsforslag om at stoppe børnekønsskifte.
Det var en sjældent substantiel debat, hvor særlig Kim Edberg med rolig værdighed markerede sig stærkt med en dyb, grundetisk forståelse af sagens kerne. Det samme gjorde vanligt kampklare Mette Thiesen og Mikkel Bjørn - men i særdeleshed var det en ny spiller i denne debat, Liberal Alliances Louise Brown, der uden slinger i valsen og udvisende stor empati, navigerede sikkert igennem de mange svære dilemmaer. Det var opløftende at se et meget liberalt parti indtage en så klar og utvetydig stilling, som L.A. gjorde i Browns ordførertale (1 t. 28 min. 40 sek. inde i debatten).
Debatten demonstrerede generelt, at de partier, der vil stoppe børnekønsskifte, havde fuldstændig styr på fakta og tilgik problematikken ud fra hovedspørgsmålet om diagnostisk sikkerhed, nemlig om man kan garantere, at børnene vil føle sig som det modsatte køn resten af livet? Det er afgørende, fordi den behandling, man giver dem er garanteret uoprettelig og følgerne af den vil *vare* resten af livet.
Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe er altså (modsat diagnosen) 100% sikker og kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko sfa. hormonerne, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme grundet underudviklede genitalier - og permanent infertilitet.
Mette Thiesen holdt en stærk og anderledes tale (2 t. 18 min. inde), hvor hun gennem en meget personlig vinkling anskueliggjorde, hvordan Tingets medlemmer - i dette tilfælde hende selv - om nogle år kan blive konfronteret med resultaterne af kønsskifte til børn.
Debatten afslørede også nogle ordføreres (og stedfortrædende ordføreres) uvidenhed om de faktiske forhold vedørende børnekønsskifteprocessen og dens følger. Noget, der antog et strøg af beskæmmende ligegyldighed i flere tilfælde.
Det stærkeste argument for at gøre det til en folketingsopgave at beslutte, om vi skal lave kønsskifte på børn i Danmark, synes at være det faktum, at *juridisk* kønsskifte har været grundigt behandlet i Folketinget, komplet med udtalelse fra Etisk Råd. Det er aldrig sket for medicinsk kønsskifte til børn. Det blev slet ikke debateret eller vedtaget i Folketinget, men var en administrativ beslutning taget i Sundhedsstyrelsen.
Lad os afslutningsvis slå fast: Spørgsmålet er ikke om vi får stoppet kønsskifte til børn i Danmark, men hvor hurtigt, det sker. Vi ser, hvad der sker ude i verden i øjeblikket, og det går kun én vej: Mod et stop.
Som Mette Thiesen sagde i sin 'fremtidstale', så vil årene, hvor vi lavede kønsskifte på børn, tyve år fra nu, blive betragtet som et af de mørkeste kapitler i det danske sundhedsvæsens historie.
Og jo flere børn, vi udsætter for denne behandling, jo mørkere vil det kapitel blive. Det er allerede knaldsort - men der er lys i kampen for at stoppe behandlingen.
Vi vil snart se, hvor B62 ender - og derefter går næste fase af kampen i gang.
Klik her for at blive medlem af Dansk Regnbueråd.
Abonner gratis på vores Substack-blog her.
Følg Dansk Regnbueråd på Facebook.
Følg Dansk Regnbueråd på Twitter.
Besøg vores hjemmeside her.